Træningscentre forbindes tit med svedige, pumpede mænd der står og løfter jern, mens de stirrer intenst på sig selv i spejlet imens i timevis. Eller med slanke kvinder i tætsiddende, lidt afslørende, træningstøj som løber en halvmaraton på løbebånd uden at svede overhovedet. Eller sådan kan det i hvert fald godt virke for en aspirerende træningsentusiast, som bare gerne vil i gang, men har svært ved at passe træningen ind, og svært ved at passe ind i træningscenteret.

Det er der heldigvis råd for, for der findes efterhånden mange, gode alternativer til at bruge timevis på at stirre på sig selv i spejlet i fitnesscenteret.

Flyvende fitness

En af de nyere opfindelser er bungee fitness. Og inden højdeskrækken sætter ind, kan vi berolige dig med, at det er ganske ufarligt, og du højst kommer et par meter over jorden. Til gengæld ligner udstyret lidt det, du får på, hvis du vover dig ud at bungeejumpe rigtigt.

Bungee fitness, eller bungee fly, som det kaldes hos reformertræning Hørsholm, er en form for fitness, hvor du iført en sele nærmest svæver frem og tilbage over gulvet, og samtidig styrker alle dine muskler. Det kræver nemlig muskelstyrke at følge de bevægelser som du bliver instruereret i. Det er hurtigt, hårdt og effektivt, og det er i øvrigt hvad der præger reformertræning Hørsholm i det hele taget.

Polefitness

En knap så ny spiller på banen er det berømte polefitness. Ej at forveksle med det mere sensuelle poledance, som minder om god gammeldags strip. Polefitness kræver langt flere muskler end du tror, og de først lektioner kan ende med at blive brugt på, at du simpelthen lærer at holde dig selv oppe i armene, for ikke at ryge på gulvet med et brag. Igen en effektiv og hård træningsform, hvor du hurtigt kan se resultater.

Cirkeltræning

Skal det være det traditionelle fitnesscenter, så vælg eventuelt et, hvor du kører i loops på maskinerne. Enkelte kæder og bestemte fitnesscentre kører dette koncept, hvor maskinerne er sat op og planlagt således, at du kommer hele kroppen rundt, når du har gennemført et såkaldt loop eller en cirkel, som det også hedder nogen steder.

I sådanne centre finder du ikke de insisterende typer, som står i timevis med den samme maskine mens de forsøger at knytte bånd til den, men til gengæld finder du en masse træningsglade mennesker, som også ønsker en hurtig og effektiv træning.

Kom i gang

Det vigtigste ved alle disse er bare, at du finder den, du tror kunne interessere dig og kommer i gang. For den mindst effektive træningsform er ikke at gøre noget overhovedet. Så selvom din træning blot består i et par hurtige gåture, så er det langt bedre end ikke at gøre noget.

Og den mindste smule bevægelse og træning giver dig mere overskud end slet intet, og med mere overskud, har du også mere lyst til at finde andre og mere spændende måder at bevæge dig på. Hvem ved, måske du snart skal et smut forbi reformertræning Hørsholm, eller den nærmeste pole på baren?