nyt indlæg

Du er ofte ikke i tvivl, når du skal bruge et spejl. Det skal hænge, hvor det er nødvendigt, for eksempel på badeværelset eller i entréen, men det er også det.

Men hvorfor? Hvorfor er det de eneste steder, et spejl kan hænge? Du kan bruge blanke overflader overalt i dit hjem, så længe det ikke er overdrevet, og det kan være en fremragende dekoration!

Spejl til væggen

Når du leder efter et spejl til væggen, så skal det gerne passe ind med resten af din indretning. Hvis du kører et simpelt, minimalistisk boligdesign, så kan et spejl med tynd eller ingen ramme være et rigtig flot valg.

Bor du derimod mere landligt og mere flere ting og nips, så er det ikke sikkert, du kan finde et ”moderne” spejl, der passer ind i din indretning. I stedet bør du kigge i genbrugsbutikker og på loppemarkeder. Her kan du ofte finde spejle, der er mere unikke og har flere detaljer. På den måde bliver spejlet mere end bare en funktion, rammen fungerer også som pynt.

Hvis du vil have en kombination af de to, så kan du købe et spejl uden ramme og sætte det sammen med en billedramme!

spejl

Dekorer dit spejl

Du skal ikke være bange for at tilføje dekorationer til dit spejl. Kunstige blomster og planter kan give en dejlig, feminin naturfølelse, og lyskæder vil straks forvandle det til en dekoration i sig selv.

Hvis du vil have et mere maskulint udtryk via dit spejl, så kan du omkranse det med et torv eller rustik snøre. Spejlet kan blive hængt op i det i et maritimt friluftsdesign, og du kan altid fjerne eller justere det, hvis du ønsker det. Det er dertil en fin måde at dekorere hjemmet, uden at det bliver for overdrevet.

Når du dekorerer dit spejl, tager du dets anonymitet og koldhed væk – og så ser det godt ud.

Spejl i en anden forstand

Et spejl er ikke bare en blank overflade, der kan hjælpe med at ordne hår og tøj. Små spejle bliver superflotte, når man sætter fyrfadslys på dem. Det er faktisk så populært, at man nu kan købe lysestager lavet af spejle.

Spejlene kaster lyset rundt i dit hjem og bryder det, så du får et helt unikt skær. Det er også flot at hænge glasperler som pynt i loftet, da det giver samme effekt og på en god dag kan kaste regnbuer rundt i din bolig.

Vær ikke bange for at eksperimentere med spejle. De er flotte at have i hjemmet, og brugt rigtigt kan de give et himmelsk udtryk. Men lad være med at have for mange eller hænge eller stille spejle i hvert eneste rum. Det kan give et narcissistisk udtryk og blive for meget.

Det er også en god idé at tage lysindfaldet i betragtning. Selvom de fleste spejle er harmløse, kan en forkert placering forårsage brandmærker på tæpper, sofaer og polstrede møbler. Vær især opmærksom på dette, hvis du har krystal stående fremme.